Brugeroprettelse

Første gang du besøger vores selvbetjeningsportal, skal du oprette en brugerprofil.

For at oprette en brugerprofil, skal du klikke på knappen "Log ind med MitID" når du er i selvbetjeningsvinduet.

Under brugeroprettelsen skal du angive en række personlige oplysninger. Det er særligt vigtigt, at du indtaster en gyldig e-mailadresse, da vi vil bruge denne til at sende dig et aktiveringslink, og senere til at give dig besked, når der er svar fra din læge i e-portalen.

Når du har udfyldt oprettelsesformularen og trykket på "Opret ny bruger", vil du kort efter modtage en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Denne mail sendes til den e-mailadresse, du angav ved oprettelsen.

Klik på aktiveringslinket i denne mail - et nyt vindue åbner sig, og her vil du kunne se, at din bruger er blevet aktiveret.

Fremover har du to indlogningsmuligheder:

  • Log ind på e-portalen med dit CPR-nummer samt dit password (det du netop har oprettet under registreringen)
  • Log ind med MitID

*Ovenstående gælder for personer over 15 år, der har et MitID. Hvis du er under 15 år, bedes du kontakte klinikken for at blive oprettet.