Rejsevaccination

Skal du på rejse til udlandet er det muligt, at du først skal vaccineres. Du kan søge mere information om nødvendigheden af rejsevaccination ved at besøge Seruminstituttets hjemmeside www.ssi.dk

Er det nødvendigt at blive vaccineret, kan vi gøre det her i klinikken. Du skal bestille tid hos vores sygeplejerske Helle Schwartzbach Andersen.

En ”rejsekonsultation” koster 500 kroner. Det skyldes, at sygesikringen ikke dækker konsultationshonoraret, når det gælder rejsevaccination. Er I flere der rejser sammen – f.eks. som familie – betaler de øvrige rejsedeltagere ½ takst. Sygesikringen ”danmark” yder tilskud.

Inden du kommer til en ”rejsekonsultation” skal du udfylde et skema.
Klik her for at hente skemaet som PDF
Klik her for at hente skemaet som word-dokument

Derefter tager du skemaet med til den 1. konsultation hos Helle. Kom i god tid inden du skal rejse, da nogle vaccinationer gives flere gange inden afrejsen.

I de fleste tilfælde vil du få en recept på vaccinen, som kan indløses på apoteket. Vi har en aftale med Løve Apotek i Næstved om altid at have vacciner på lager.

Husk desuden at medbringe det blå EU-sygesikringskort på rejser i Europa for at modtage gratis lægebehandling på turen. Det blå EU-sygesikringskort bestiller du på Borger.dk. Udenfor Europa har du altid brug for en rejseforsikring